Ordbog
Begreber om 360° og virtuelle tours.
Et samlet opslagsværk til de ord, der bruges i planlægning, fotografering, opbygning og måling.
Tourens opbygning
- Scene
- Et enkelt område eller fotopunkt i en virtuel tour.
- Sceneskift
- Overgangen fra én scene til en anden, når brugeren bevæger sig gennem rundvisningen.
- Startscene
- Den første scene, der vises, når brugeren åbner touren.
- Fotopunkt
- Den præcise placering, hvor et 360°-foto optages.
- Hotspot
- Et klikbart punkt, der åbner indhold eller fører til en anden scene.
- Startvisning
- Den retning brugeren ser, når en scene åbnes.
- Rute
- Den vej brugeren kan følge gennem rundvisningen.
- Oversigtskort
- Et kort, der viser placeringen af tourens scener.
- Grundstruktur
- Tourens grundlæggende “skelet”, hvor scener og fotopunkter klargøres, før der tilføjes sceneskift, hotspots og øvrigt indhold.
Fotografering og produktion
- Sfærisk panorama
- Et panorama, der viser hele vejen rundt samt opad og nedad.
- DSLR-kamera
- Et digitalt systemkamera, som giver høj billedkvalitet og stor detaljegrad. Vi bruger DSLR-kamera med fisheye-objektiv frem for almindelige 360°-kameraer.
- Fisheye-objektiv
- Et objektiv med meget bred billedvinkel, som bruges til overlappende optagelser.
- Nodalpunkt
- Det punkt kameraet roterer omkring for at minimere forskydninger mellem billeder.
- Nadir
- Det nederste punkt i et 360°-foto, hvor stativ og kamerafod typisk er synlige og efterfølgende kan retoucheres væk.
- Billedstitching
- Processen hvor flere billeder samles til ét sammenhængende 360°-panorama.
- Dronefoto
- Optagelser fra luften, der giver overblik over bygninger og geografiske områder.
- Retouchering
- Efterbehandling, hvor blandt andet stativ og uønskede eller følsomme elementer kan fjernes.
Indhold og funktioner
- Informationspunkt
- Et hotspot, som forklarer det område eller den detalje, brugeren ser.
- Billedgalleri
- Supplerende billeder, der åbnes inde i touren.
- Video-hotspot
- Et punkt, der åbner en video fra den aktuelle scene.
- Eksternt link
- Et klikbart link i touren, der fører brugeren videre til eksempelvis en underside, booking, tilmelding eller kontaktformular.
- QR-kode
- En kode, der kan scannes med mobilen og føre direkte til en bestemt tour, scene eller relevant information. Unikke links gør det muligt at placere QR-koder i det fysiske område.
- Flersproget indhold
- Tekster og medier, der kan vises i flere sprogversioner.
- Versionsstyring
- Håndtering af rettelser og nye udgaver, så ændringer kan gennemgås, godkendes og indarbejdes i den publicerede tour.
- 3D-lag
- En digital model, der lægges oven på et billede af det eksisterende område.
- Interaktivt kort
- Et kort, hvor brugeren kan vælge områder og fotopunkter direkte.
Website og teknik
- Indlejring
- Når touren vises direkte på kundens website.
- Iframe
- Den tekniske metode, der ofte bruges til at indlejre touren på en webside.
- Embed-kode
- Et kort kodestykke, der bruges til at indlejre touren direkte på et website.
- Hosting
- Opbevaring af tourens billeder og filer på en server, så den kan tilgås online.
- Responsivt design
- At touren tilpasser sig computer, tablet og mobil.
- Editor
- Værktøjet til at arbejde med rute, scener, hotspots og indhold.
- Publicering
- Det trin, hvor den godkendte tour eller ændring gøres tilgængelig.
Statistik
- Besøg
- En registreret session, hvor en bruger åbner og anvender touren.
- Unikke besøgende
- Et estimat af hvor mange forskellige brugere, der har åbnet touren.
- Scenevisning
- Registreres, når en bestemt scene åbnes.
- Scener pr. besøg
- Det gennemsnitlige antal fotopunkter, en bruger åbner under et besøg.